Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune.
Government administration · Denmark · 0 followers
Overview
Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager og omkranser desuden Frederiksberg.
Interested in working with us in the future?
Follow to see new jobs and posts in your feed.
No news yet.
About
Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager og omkranser desuden Frederiksberg.
Kaynak: Wikipedia · CC BY-SA 4.0
Erhvervsliv
Københavns Kommune er centrum for storbyen København, der udgør det primære økonomiske centrum i Danmark, og landets eneste internationale storby. I Københavns Kommune ligger en række af de større danske selskaber, herunder fx A. P. Møller, Danske Bank, FLSmidth, Lundbeck, TDC og Carlsberg.
Københavns Kommunes erhvervsliv er bygget op om en højt specialiseret arbejdsstyrke og om kommunens centrale beliggenhed.
Københavns Kommune blev i 2010 placeret som nummer 83 ud af 96 i Dansk Industris indeks over erhversklima, fik i 2010 kommunen til at sætte et mål om, at stige ti pladser for hver efterfølgende måling. I de følgende to år blev placeringen forbedret, så kommunen i 2012 fik en placering som nummer 70. I en tilsvarende undersøgelse i Børsen er kommunen blevet placeret som nummer henholdsvis 8 og 16 i 2010 og 2011.
I forbindelse med de blandede evalueringer, har man fra Københavns Kommune taget initiativ til Copenhagen Business Task Force, der med Leif Beck Fallesen i spidsen er kommet med 77 konkrete anbefalinger til at sikre et bedre erhvervsliv i kommunen
Bydele
Københavns kommune er administrativt opdelt i 10 bydele: Amager Vest, Amager Øst, Nordvestkvarteret-Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kongens Enghave og Østerbro. Dette er resultatet af en reduktion fra 15 bydele, som blev gennemført fra 2006 til 2008. I Indre By, der også omfatter Christianshavn, er dog oprettet to lokaludvalg. Det samme gælder i Vesterbro/Kongens Enghave.
Den administrative opdeling adskiller sig fra den funktionelle opdeling, hvor man i daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der fra centrum og mod uret rundt (som på kortet) inkluderer Christianshavn, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Nordvest, Brønshøj, Husum, Vanløse, Valby, Sydhavnen, Vesterbro, Islands Brygge og Amager. Amager og Islands Brygge ligger på Amager, Christianshavn mellem Amager og Sjælland, og de resterende bydele ligger alle på Sjælland.
Geografi
Kommunen omkranser Frederiksberg Kommune og grænsen til omliggende kommuner går syd for grunden til det tidligere Tuborg Bryggeri, videre ad Tuborgvej, Emdrup Sø, Utterslev Mose, Husum, Kagsmosen ved Motorring 3, Langs Harrestrup Å til Damhussøen, igen langs Harrestrup Å til rensningsanlægget ved Kalvebod Strand. På Amager går grænsen ca. fra Kalvebod Bro tværs over Kalvebod Fælled til Tårnby, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for Kastrup Fort.
Befolkningsudvikling
Københavns Kommunes befolkning steg meget sent i 1880'erne fordi flere folk flyttede til byen, men efter 2. verdenskrig gik befolkningstallet ned, men befolkningstallet i hovedstadsområdet steg fordi de flyttede til de andre kommuner. Siden 2000 er befolkningstallet steget med 176,015 mennesker eller 35,51%. Befolkningen stiger stadig i nutidens dage.
Kommunens styrelse
Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største – og benævnes Borgerrepræsentationen. Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder overborgmester. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. De kaldes også (uofficielt) fagborgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.
Siden januar 1998 har kommunen haft mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige magistratsstyre blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger på deres områder, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Lovgrundlag
Kommunen styres efter Styrelsesloven samt Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 1997, der senest blev ændret den 22. marts 2018.
Nuværende borgerrepræsentation
Borgerrepræsentationens 55 medlemmer er på valg ved kommunalvalget hvert fjerde år. Den nuværende borgerrepræsentation indtil 31. december 2029 blev valgt ved kommunalvalget 18. november 2025. Efter kommunalvalget fik Borgerrepræsentationen følgende fordeling:
Overordnede sager besluttes i Borgerrepræsentationen, mens mindre sager behandles i kommunens syv stående udvalg, der ledes af hver sin borgmester. Det vigtigste er økonomiudvalget, hvis formand er overborgmesteren. Herunder en liste over de syv udvalg med den nuværende borgmester:
Valg i Københavns Kommune
Kommunalvalget i Københavns Kommune 2017
Kommunalvalget i Københavns Kommune 2021
Kommunalvalget i Københavns Kommune 2025
Borgmestre frem til 1998
Borgmestre
Uddybende artikel: Borgmestre i Københavns Kommune.
Magistratens borgmestre 1847-1998
Se Københavns Overpræsidium for en liste over overpræsidenter i København.
Magistratens 1. Afdeling
Ressort: Skoleforvaltningen, kulturelle sager, biblioteker og sager om næringsvæsen m.v. Borgmesteren kaldtes: Skole- og kulturborgmesteren.
Magistratens 2. Afdeling
Ressort: Afdelingen varetog indtil 1938 administrationen af byens finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet Finansborgmesteren. Fra 1938 administrerede afdelingen byens sygehuse, og borgmesteren kaldtes derfor Hospitalsborgmesteren.
Magistratens 3. Afdeling
Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet på borgmesteren var Socialborgmesteren.
Magistratens 4. Afdeling
Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner og infrastruktur, veje, parker, og kirkegårde samt byplanlægning. Borgmesteren kaldtes undertiden Teknikborgmesteren eller Byplanborgmesteren.
Magistratens 5. Afdeling
I 1917 kom Magistratens 5. Afdeling til. Ressort: Afdelingen administrerede bl.a. Københavns Sporveje og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt Sporvejsborgmesteren eller Trafikborgmesteren, senere Miljøborgmesteren.
Magistratens 6. Afdeling
I 1978 blev Magistratens 6. Afdeling oprettet. Ressort: Afdelingen varetog bl.a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldtes undertiden Rådhusborgmesteren.
Øvrige borgmestre 1998-2025
Borgmestrene og deres resortområder efter nedlæggelsen af magistraten i 1998.
Økonomiforvaltningen (Overborgmesteren)
Nærmest svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Bestod af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling. Pr. 2026 kaldt: Kultur- fritids- og borgerserviceborgmesteren.
Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen
Bestod af dele af Magistratens 1. Afdeling. Pr. 2026 kaldt: Børne- og ungdomsborgmesteren.
Sundhedsforvaltningen
Bestod af af Magistratens 2. Afdeling. Pr. 2026 kaldt: Sundheds- og omsorgsborgmesteren.
Socialforvaltningen
Borgmesteren kaldes pr. 2026 socialborgmesteren.
Bygge- og Teknikforvaltningen
Bestod af af Magistratens 4. Afdeling. Fandtes fra 1998-2006
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Bestod af Magistratens 5. Afdeling. Fandtes fra 1998-2006.
Teknik- og miljø forvaltningen
Der var en sammenlægning af Bygge- og teknikforvaltningen og Miljø- og forsyningsforvaltningen efter valget i 2005.
Borgmesteren kaldes pr. 2026 Klima-, miljø- og teknikborgmesteren.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Bestod af den tidligere Magistratens 3. Afdeling. Fandtes fra 1998-2006
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen
Borgmesteren kaldes pr. 2026 Beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmesteren.
Magistratens borgmestre 1660-1857
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
Viceborgmestre er angivet ved indrykning i punktopstillingen
1500-tallet
1534-1536 Ambrosius Bogbinder (igen) og Hans Bøsse (Hans Bøsze)
1536-1539 Peder Villadsen (død 1539), sekretær
1565-1590 Markus Hess (1526-1590), købmand
-1594 Albert Albertsen (død 1594), købmand
1600-tallet
1609-1624 Mikkel Vibe (1565-1624), købmand
1622-1628 Matthias Hansen (død 1628), købmand
1622-1644 Simon Surbæk/Surbech (1569-1644)
1628-1646 Reinholt Hansen (1581-1646), købmand
1644-1672 Peder Hansen Resen (1625-1688), derefter præsident
1645-1663 Find Nielsen Trellund (1594-1663), købmand
1655-1669 Peder Pedersen (1608-1669), skriver
1665-1684 Titus Bülche (1639-1684), kongelig kommissær over kirkerne i Norge
1667-1667 Peter Bülche (1605-1671), senere præsident
1667-1677 Christian Caspersen Schøller, assessor i Højesteret
1668-1685 Jørgen Fogh (død 1685), stadsoberst
1675-1675 Balthasar Seckman (død 1675), assessor i Kollegiet og i Højesteret
1676-? Christen Andersen Düring, assessor i Højesteret
1677-1697 Bartholomæus Jensen, assessor i Højesteret
1677-1692 Cosmus Bornemann (1637-1692), professor, assessor i Højesteret
1677-1710 Sigvard Friis Dverg (død 1710), assessor i Højesteret
1684-1705 Claus Rasch (1639-1705), assessor i Højesteret, politimester
1700-tallet
1703-1722 Johan Bertram Ernst (død 1722), politimester
1705-1710 Oluf Rømer (død 1710), politimester
1705-1717 Anders Jacobsen (død 1717), assessor i Højesteret
1710-1713 Johannes Christensen Meller (død 1724), blev derefter præsident
1714-1729 Christian Berregaard (1683-1750)
1717-1718 Jacob Sidenborg, assessor i Højesteret
1723-1725 Johan Philip Ratechen, politimester
1728-1729 Michel Worm (1704-1743), amtmand i Norge
1731-1764 Erik Torm (død 1764), politimester
1731-1733 Lorentz Fisker (1684-1757), assessor i Højesteret
1743-1761 Enevold de Falsen (1686-1761), assessor i Højesteret
Forvaltningshistorie
København har altid indtaget en særstilling i dansk politisk historie, og først relativt sent har byen fået en styreform, der kan kaldes demokratisk. Samtidig er byens nuværende mellemformstyre endnu nutildags unikt i Danmark, idet borgmesterposterne ikke kun besættes af det politiske flertal, men afspejler en konstitueringsaftale partierne imellem.
I de tidligste tider var byens særstatus udmøntet i, at den tilhørte kirken. Byen var en gave fra Valdemar 1. den Store til biskop Absalon. Dette forhold varede ved indtil 1416, hvor Erik 7. af Pommern fik byen til eje. Omend begrebet borgmester nævnes fra midten af 1300-tallet, og hovedstadens første stadsret (etableret i 1524) rummede lokale beføjelser, var den almindelige borgers indflydelse på bystyret meget beskeden.
Nye privilegier
Belejringen af København i 1660 under Svenskekrigene ændrede byens position. Som følge af byens succesfulde modstand mod svenskerne opnåede byen fra kong Frederik 3. nye privilegier, der varede ved indtil 1840.
Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8) rådmænd, som alle var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, fra 1747 overpræsident.
Byens nye privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender (se Stadens 32 mænd).
Borgerrepræsentationen etableres
Denne styreform varede ved indtil 1840, hvor kong Christian 8. udstedte en ny forordning om kommunalbestyrelsen i København. Denne ordning lagde grundlaget for et mere moderne bystyre. Den 32 mand store forsamling, der med tiden var blevet selvsupplerende, blev afløst af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer.
Men der var ikke tale om almindelig valgret. Valgret og valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde således valgret ved det første valg i 1840.
De unges København
Ungdommen er en stor del af København, som fx i Ungeråd KBH og Københavns fælleselevråd.
Eksterne henvisninger

Københavns Kommunes forvaltningshistorie i Den Store Danske
Kaynak: Wikipedia – Københavns Kommune · CC BY-SA 4.0
Geography

Copenhagen Municipality is a political division covering the central city (Indre By) and certain additional areas. It encloses Frederiksberg Municipality and stretches east to the waterfront. Neighboring municipalities are Gentofte, Gladsaxe and Herlev to the north, Rødovre and Hvidovre to the west, and Tårnby to the south.
The City Hall Square (Danish: Rådhuspladsen) is the old city center, from which an old shopping street leads northeast to Kongens Nytorv, which was laid out in the seventeenth century. Christiansborg Palace, which houses the Danish parliament, is located on the islet of Slotsholmen.
Districts
The municipality is divided into ten administrative, statistical and tax districts (Danish: bydele):
The suffix -bro in the names Østerbro, Nørrebro, Vesterbro and Amagerbro should not be confused with the Danish word for bridge, which is also bro. The term is thought to be an abbreviation or short form of the Danish word brolagt meaning "paved", referring to the roads paved with cobblestones leading to the city's former gates.
Demography
In the table below, the two figures for 1 February 1901 are before and after the municipality annexed some nearby parishes. The apparent decline since the 1960s are due to the figures not including the suburban and urban areas – notably Frederiksberg – outside Copenhagen municipality. With the exception of 2005, which saw a decrease of more than 1,000 people, the population of the municipality has been increasing since 1992 after having decreased by 303,539 inhabitants (39.517%) from 1950 to 1992. Copenhagen County rose from 313,601 (7 November 1950) to 618,529 in 2006, adding 304,928 inhabitants. Roskilde County rose from 76,781 to 241,523 inhabitants (2006), and Frederiksborg County from 147,695 to 378,686 inhabitants (2006). Frederiksberg Municipality went from 118,993 inhabitants to around 85,000 in 1988, and 104,664 in 2023. Counties were abolished from 1 January 2007.
Note. The two population numbers given for 1901 are the municipality's population before annexation and following annexation of neighboring municipalities, which in the process made Frederiksberg municipality an enclave within the municipality of Copenhagen.
Politics and government

Copenhagen Municipality is distinct from the wider Copenhagen urban area. The seat of Copenhagen's municipal council is the Copenhagen City Hall (Rådhus). The council is chaired by the Lord Mayor who oversees the civic duties of the fifty-five representatives of the council. The council usually meets every other week at 17:30 on a Thursday.
They discuss a range of issues including business growth, economics, international cooperation and IT, urban planning, housing and construction, and young, old, and disabled peoples' issues, and healthcare, among others, with a central focus on making the city sustainable and meeting environmental and health targets.
All members of the council are elected every four years. In the municipal elections in November 2013 (see below), the Social Democrats remained in first place with 27.8% of the vote (down by 2.2% from 2009), while the Red-Green Alliance was in second place with 19.5%. In the 2021 elections, the Red-Green Alliance secured a higher vote total than the Social Democrats. This was the first time that a party other than the Social Democrats topped the ballot. The Social Democrats had claimed the office of mayor for more than 110 years, until it was finally won in 2025 by Sisse Marie Welling of the Green Left party.
The municipal government is divided into seven administrative departments: Employment and Integration, Culture and Leisure, Health and Care, Finance, Child and Youth, Social Services, and Technical and Environmental Administration. It has six political committees and a finance committee. The annual budget for the city is proposed in August and finalized in October and the annual report is published in May of every year. The accounting firm Deloitte is responsible for auditing the City of Copenhagen's accounts.
Lord mayors since 1938
All lord mayors of Copenhagen until 2025 have belonged to the Social Democratic party.
Environmental Policy
In 2009 the Copenhagen Municipal Council decided that Copenhagen will become the world's first carbon-neutral capital by 2025.
In 2012 the European Commission announced that Copenhagen would be the 2014 European Green Capital.
